Coastal

Coastalbådens form er en mellemting mellem inrigger og outrigger. Dens form gør, at den går gennem vandet let og stabilt, hvor man hurtigt fornemmer bådens kraft og energi.

Båden er især beregnet til roning i bølger, men på grund af stabiliteten er den også velegnet i vores farvand.

Man ror med 2 årer, hvor åregangene er placeret uden for båden på et stativ.

I Ry Roklub har vi Coastalbåde til 1 og til 2 personer. Coastalbådene rummer derfor mulighed for, at man ikke altid er afhængig af at skulle ud med andre, men kan ro ud alene.

Regler for Benyttelse af Ry Roklubs Coastalbåde


1. Outriggerroere, der er frigivet, kan frit benytte klubbens coastalbåde. Ved benyttelse af C2X (2’r) skal der være en ansvarlig styrmand i båden.

2. Inriggerroere, der er frigivet, kan - efter instruktion i ro- og styreteknik - frit benytte klubbens Coastalbåde. Ved benyttelse af C2X (2’r) skal der være en ansvarlig styrmand i båden.

3. Andre, der ønsker at benytte Ry Roklubs Coastalbåde, skal gennemgå et instruktionskursus.

Det skal bemærkes, at ro Coastalbåd i vores forholdsvis rolige farvand, ikke er det samme som at ro på havet i store bølger. Det anbefales, at man tager et supplerende kursus, hvor man lærer at ro i større bølger.

Sikkerhedsbestemmelser, Coastal


Ry Roklubs sikkerhedsbestemmelser supplerer DFfRs sikkerhedsbestemmelse, så de afspejler Ry Roklubs sikkerhedsforhold.
Sikkerhedsbestemmelserne gælder al roning for klubbens medlemmer og for deres gæster.
Læs mere her