DFfRs Langtursreglement

Marts 2009

§1 - RAMMER FOR LANGTURSRONING

Dette reglement er gældende for alle klubber under DFfR, og den enkelte klubs bestyrelse er
overfor DFfR ansvarlig for at det overholdes.
Reglementet er at betragte som et minimumsreglement. Som supplement hertil er det enhver
klubbestyrelses ansvar at udforme klubbens eget reglement for langtursroning, indeholdende
emner som: regler for ansøgning om og bevilling af langture, brug af redningsveste, evt.
skærpede svømmekrav, afgrænsning af eget ro-område, beskrivelse af hvilke bådtyper der
må benyttes til langtur m.v.
Ifølge den gældende sølovgivning har enhver klubbestyrelse et rederansvar, dvs. ansvar for
alle forhold omkring uddannelse, sikkerhed, udrustning, udstyr og vedligeholdelse af
materiellet.
4. Såvel DFfRs som klubbens eget supplerende reglement skal være tilgængeligt for klubbens
medlemmer.

§3

Enhver klub skal gennem uddannelse af sine medlemmer sikre et højt sikkerhedsniveau
omkring gennemførelse af langture.
Enhver deltager i langture skal overfor klubbens bestyrelse have bevist, at han/hun kan
svømme mindst 300 m uden hvil og kan træde vande.
Desuden skal enhver deltager i langture overfor klubbens bestyrelse vise, at han/hun kan iføre
sig en traditionel redningsvest i vandet.
Roere som for første gang bruger oppustelig redningsvest, skal prøve at iføre sig vesten på
land og i båden, samt sætte sig ind i vestens brug og funktion.
Langtursstyrmandsret kan udelukkende tildeles klubmedlemmer, der har gennemgået et
langtursstyrmandskursus, afholdt efter DFfRs retningslinier. Langtursstyrmandsretten tildeles
af klubbens bestyrelse.

§4

Den enkelte klubs bestyrelse har ansvaret for, at bådens fører har langtursstyrmandsret.
Bådens fører er til enhver tid ansvarlig for, at gældende regler, herunder sølove og øvrige
sejladsregler, overholdes.
Ethvert rohold der drager på langtur uden for klubbens lokale farvand har pligt til at gøre sig
bekendt med og overholde de særlige regler som måtte gælde for de strækninger, der
passeres.
Enhver båd skal være bemandet med det antal roere, den er konstrueret til, der må ikke
medtages passagerer, og båden må ikke overbelastes.
Sejlføring er forbudt.
En båd, der er på langtur, skal følge kystlinien, når bundforholdene ikke hindrer dette og må
ikke være længere ude, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden.
Bådens fører har pligt til at søge land, hvis én af mandskabet ønsker det, når manøvren efter
førerens skøn er
forsvarlig.
Det er tilladt at sætte over bugter, vige, sunde og fjorde, hvis turen ellers forlænges
uforholdsmæssigt. Dog må afstanden til nærmeste kyst ikke overstige 2,5 km. Sådanne
overfarter må kun finde sted, efter at bådens fører har indhentet samtykke fra hele
mandskabet. Hvis blot én af mandskabet udtrykker betænkelighed ved overfarten, må denne
ikke foretages. Bådens fører har fortsat det fulde ansvar.