Du skal mestre håndtering af kajakken såvel på land som i vandet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
• Du skal bestå svømmeprøve på 600 m i søen uden brug af hjælpemidler (dato fremgår af
datoplanen)
• Du skal mestre gensidig makkerredning i åbent vand
• Du skal kunne bjærge dig selv og kajak 200 m i åbent vand efter kæntring
• Du skal have roet mindst 100 km i kajak (de første 50 km skal du være ledsaget af en frigiven roer. Efter 50 km må I ro sammen to og to)
• Du skal beherske ind- og udstigning af kajak fra bro og strandbred.
• Du skal beherske tømning af kajak fyldt med vand
• Du skal beherske basale ro-teknikker som at kunne ro ligeud, bakke, sidelæns roning, ro i 8-tal, flade på for at holde balance og effektivt stoppe kajakken