Hvor meget du bliver afkølet efter en kæntring i koldt vand afhænger af:
Spændende er det så at tænke over hvilke faktorer du kan påvirke.
Det tilrådes fra Kajakudvalget at du ikke ror mere end 40 m fra land i vintersæsonen.
40 m er netop den længde vores bådbro har - kik på den og lær at afstandsbedømme 40 m.
Prøv teorien af - prøv at svømme fra den ene ende af broen til den anden - ved forskellige vandtemperature, og evt forskellige påklædninger.
Ved afkøling i vand spiller vandets bevægelse hen over huden en stor rolle. Hvis vandet der har kontakt med huden kan fastholdes, opvarmes det gradvist af kroppen og giver en isolerende effekt mod kulden udefra.
Ingen tvivl om at neopren er den bedste påklædning når man er i vandet.
Når din hænder bliver stive - så er din handlefrihed voldsomt reduceret.
Hvis du ikke kan lave fingerøvelsen - så skal du reagere på det!
Fingerøvelsen giver en god fornemmelse af, hvor meget førlighed du har i hænderne:
Sæt skiftevis spidsen af pegefinger, langemand, ringefinger og lille finger sammen med tommeltotten.
Jo mere du bevæger dig, jo mere vand strømmer igennem dit tøj og afkøler dig yderligere.
Den første tid efter kæntring i kold vand forhindrer kuldechocket en ordenlig vejrtrækning, samtidig stiger dit iltforbrug - i den periode får kroppen ikke nok ilt til også at kunne svømme. Du skal have så meget opdrift som muligt at støtte dig indtil vejrtrækningen er i ro - først derefter kan du vælge at svømme til land
En person, der ligger i koldt vand, vil kunne klare sig længere ved at ligge så stille som muligt og lukke alle tøjets åbning så tæt som muligt og ved at krympe sig sammen og derved reducere varmetab fra lysken og armhuler. Forudsætningen for at kunne ligge stille i vandet er en god redningsvest. En svømmevest er ikke tilstrækkelig, da den fordrer, at man bevæger sig for at opretholde sin stilling i vandet.
Brug af svømmevest fordrer, at man altid ror på steder, hvor hurtigste redning, i tilfælde af kæntring, er at bevæge sig mod land.
I alle beskrivelser om overlevelse i vand møder man "dødskurverne". Disse viser, hvor længe man kan overleve ved en given påklædning og en given temperatur - at man feks besvimer efter en time ved 0 grader C, når man har vindtæt tøj på.
Kurverne er relevante for personer, der ligger stille på havet og afventer, at andre kommer og tager vare på dem, men oplysningerne er ikke relevante for personer, der skal klare sig selv. Kurverne viser ikke hvor lang tid, der går, inden du ikke kan tænke klart mere, inden du ikke kan bruge dine arme til makkerhjælp eller andre indøvede redningsøvelser, eller hvornår dine hænder ikke længere kan holde om pagajen, eller overhovedet koordinere balanceevnen.
Overlevelseskurverne kan bla. ses i Søsportens pjece:
Værd at Vide om Beklæding til Søs.
© 2011-2024